_MG_2832Kom med kom med lokker døden, og som en velafrettet hund følger du lydigt efter ind i den mørke tunnel.
Du kravler afsted, men selv om både hænder og knæ til sidst bløder, mærker du ingen smerte.
Nu ser du lyset for enden af tunnellen, i lyset viser der sig to døre. Døden stiller dig overfor et valg, den ene dør fører dig tilbage til det virkelige liv, men den anden fører dig direkte i…….
Hvilen dør vælger du?
Du løfter rystende hånden og peger på døren til venstre.
Døren går op, og du ser ind i et kapel. Borset fra fire stearinlys så er rummet mørkt. To lys er placeret på et lille alter, de andre står på hver sin side af den sorte kiste, der kun er pyntet med en langstilket blodrød rose…….
Det går langsomt op for dig, at du valgte den forkerte dør.
Der er koldt i kapellet, hele din krop ryster nu af udmattelse, kulde og skræk.
Døden gir dig rosen og åbner låget på kisten. Et rødt lys stråler ud af kisten, den er meget smuk inden i, foret med skind og med silke i bunden, og der er et varmt tæppe til at lægge over liget, den frister dig. Alt er bedre end nu, du er bare så træt så træt så træt så……..
Som i trance kravler du ned i kisten og lægger dig til rette. Folder hænderne, der krampagtigt holder fat om rosen, dit eneste minde fra livet.
Døden giver dig tæppet på og lukker låget på kisten.
Mørket sænker sig, roen og varmen fylder din krop, det hele bliver bare så dejligt.
Er du levende eller død?
Evigheden stopper brat, det røde lys er tilbage i kisten, panikken breder sig. Du er levende begravet.
Fortvivlet forsøger du at få låget af kisten, men ak det sidder urokkeligt fast. Du kæmper længe, må til sidst give op og falder grædende ned i bunden og døser til sidst helt hen.
Pludseligt skærpes dine sanser, kære gud i himlen lad det være sandt! Nogen pusler ved låsene på låget….
Låget bliver det taget af, foran kisten står der en kvinde med taljelangt knaldrødt hår. Hendes ansigt gemmer sig bag en sort lædermaske. Hun er klædt i lange gummihandsker og en superstram coboltblå latexsygeplejeuniform. Latteren kommer fra masken som lyn fra himlen, hårene rejser sig på hele din krop. Den latter kender du kun alt for godt, det er lejrchefens højre hånd. Sadisten over alle sadister. Hun gør tegn med pegefingeren, kom! Det er tid til at genopstå fra de døde. Der blev du nok bange, troede du virkeligt, at du ville slippe så billigt.
Vaklende og usikkert kommer du på benene, du er våd af sved og urin, du har pisset i dragten.

One Response to Den barmhjertige dødsengel 3. del – Genopstanden fra de døde

  1. tau57 siger:

    bare det var mig

Leave a reply